Forældede Følelser

Verdens svimlende højder minder mig om alt der der gør mig, for selv et mørklagt spejl viser stadig lysets spejlbillede.
 med en ligegyldighed malet i hverdagens askefyldte ansigt søger jeg håbefuldt efter de nyefundend gamle minder, iført følelser fra gårsdagens subjektive intethed.
Ambevelente armbisioner ligger brødkrummer under morgendagens vingeslag og trækker i mig under nattehimlens aftensol, imens rødglødende for glem mig ej danser i takt til vores triste mumlen. Hvis mig det bjerg som ingen har betsiet og lad mig forbløde i foragt for min egen selvhøjtidelighed, først da kan jeg kende rigtigt fra forkert, først da kan du belærer mig om alt det du ser.

For uanset om vi halter eller løber er vi altid 5 minutter bagud, som en arbejder bi hvis stressende pulsslag smadrer forruden på teenage drømmens hormonstyret inferno.

Hvis mig dine tåre og lad mig smage din smerte, først da kan vi være dus, for først da forstår jeg i sandhed hvilket puslespil ubegrundet glæde er. 
Vi jagter friheden med misbrugte ord og menneskelige lyster, men aldrig har jeg følt mig så fri som under stjernehimlens skær en tidlig sommernat, aldrig har jeg følt mig så sårbar, ensom og forladt. 

Blodige dråber drypper fra samfundets forventninger, spændt op imellem to grådige tunger der slår som klinger imod bar hud. Bristede drømme og uløste konflikter baner vejen for hverdagens idiotiske slør, som en milepæl i mit bryst, minder det mig om at alt her i verden har sin pris, selv et barnligt sind med livlig fantasi, må glide væk fra kapitalismens manglende empati.

Alt er søbet ind i jantelovens stinkende substans imens civilisations næstekærlighed langsomt dør til trommerne fra jalousiens altoverskyggende slør.