Medi(c/e)!

Min identitet er spundet op på 4 tal og et slidt ord, der nu ligger og griner af mig oppe på kommunens kontor, er jeg intet andet end et tal i en talrække, med dertilhørende ble, sut og kugleramme?. Som et ord i en sætning, blandt tusinde andre er jeg glemt kort tid efter at rampelyset rammer.
For alting handler jo kun om gøre det man ikke burde gøre, men hvis bare der var en der turet stille sig op og sig at han ikke vil fører, for selve spillet er jo blevet spild og spildet spiller spillet med de ligegyldige liv, der alle tæller 7 dage ned til den næste episode Robinson aka fucking tidsfordriv.

Jeg kan se det på dig og dine indøvede tårer, du slås kun for at ligge øverst på den næste bore.

Forældede Følelser

Verdens svimlende højder minder mig om alt der der gør mig, for selv et mørklagt spejl viser stadig lysets spejlbillede.
 med en ligegyldighed malet i hverdagens askefyldte ansigt søger jeg håbefuldt efter de nyefundend gamle minder, iført følelser fra gårsdagens subjektive intethed.
Ambevelente armbisioner ligger brødkrummer under morgendagens vingeslag og trækker i mig under nattehimlens aftensol, imens rødglødende for glem mig ej danser i takt til vores triste mumlen. Hvis mig det bjerg som ingen har betsiet og lad mig forbløde i foragt for min egen selvhøjtidelighed, først da kan jeg kende rigtigt fra forkert, først da kan du belærer mig om alt det du ser.

For uanset om vi halter eller løber er vi altid 5 minutter bagud, som en arbejder bi hvis stressende pulsslag smadrer forruden på teenage drømmens hormonstyret inferno.

Hvis mig dine tåre og lad mig smage din smerte, først da kan vi være dus, for først da forstår jeg i sandhed hvilket puslespil ubegrundet glæde er. 
Vi jagter friheden med misbrugte ord og menneskelige lyster, men aldrig har jeg følt mig så fri som under stjernehimlens skær en tidlig sommernat, aldrig har jeg følt mig så sårbar, ensom og forladt. 

Blodige dråber drypper fra samfundets forventninger, spændt op imellem to grådige tunger der slår som klinger imod bar hud. Bristede drømme og uløste konflikter baner vejen for hverdagens idiotiske slør, som en milepæl i mit bryst, minder det mig om at alt her i verden har sin pris, selv et barnligt sind med livlig fantasi, må glide væk fra kapitalismens manglende empati.

Alt er søbet ind i jantelovens stinkende substans imens civilisations næstekærlighed langsomt dør til trommerne fra jalousiens altoverskyggende slør.  

En gamle fødselsdags hilsen :)

Tillykke til dig
dagen er specel for dig
gaverne du får
jeg ønsker dig stort tillyk
håber du får en god dag :)

"Der fra min verden går"

Rosenknoppen med det himmelstrøgede skønsind lukker farverne ind og virkeliggør mit hjertes banken, imens de krystal blå roser danser i brisen fra de nyfødte minders åndedrag og foreviger de to års vandring. Sjælefredens sensommer drøm efterlader håb om tryghedens romance og ro til eftertanke, du er det rosenrøde frirum i hverdagens grålige tomrum.

Men tro mig når jeg siger, at i dine øjne ser jeg kun den blomstrende skønhed og min forelskelses boblende fantasier. Den frisindede dagdrøm blomstrer i dine arme. Som et stjerneskud flyver jeg på kærlighedens vinde igennem de drømmende nætter, med et spirende håb om morgendagens facetter gemt væk bag horisonten i det krystal klare hav.

Husk at leve, Husk at elske, og Husk, at det levende elsker, fordi det elsker at leve.

Den blå aften himmels forunderlige varmende aura spreder sig med hast fra tryghedens smukkeste lilje, trods det aldrig har ligget i min vilje, at sprede melankoli i de elskendes boblende drømme, frem for at ofre min fantasi.

Jeg har drømt længe om sensommerens hængekøjer, men hvis valget bliver for fatalt, så gør det bedste for hvert hjerteslag din virkelighed måtte rumme, og drøm dig for en stund med tilbage i de nedskrevne minder, der nok aldrig ender..

Den Første, Den Sidste Og Alt Der Imellem.

Tankernes farsering har altid indskrænket min levevis, trods det nu er dig der fylder min fantasi, må jeg erkende at jeg har tænkt alt for længe, udlevet for mange solrige nætter og desværre altid tænkt at morgendagen nok skal blive letter. 

Har ofret talløse timer i tågen blot for at lære hvordan tiden den kan skære i virkeligheden, så jeg kan holde mig vågen. har grædt tusinde tåre og lidt til, danset på kanten af kærlighedens sorgmodige spil. Har ofret roser i måneskin, fundet for længst glemte gloser bag dine øjnes blålige hyacint. 

 

Men fortæl mig hvor er du, når jeg drukner i gamle minder og forsvinder ind i mig selv til en kamp der glæder alle andre end dig, min ven.
Fortæl mig hvor mange tårer du har, måtte tælle, se falde og forsvinde igennem hovedpudens vakuum og oprinde for øjnende af en ny dags opstandelse! - Hvis mig dine dæmoner, for jeg ser kun engle! Og hvis mig regnbuerne i dit sind, lad mig komme helt derind, hvor du alting frygter og intet beskytter!..

For jeg har elsket dig længe, men glansbillede har fået en åbenlys flænge og hvis du forstår denne, så græd ej, for du er en del af mig. Men jeg savner dig, savner du mig?..                                                                                                                                                                                                                                        

To Tanker Tænker Hinanden Itu.

hvis bare du kunne se, hvis bare du kunne høre, hvis bare du kunne mærke den smerte der søder!..

Mange søde sange har klange der er bange for at blive hørt, Af en ad de mange andre der vandre med deres tanker i deres kedelig bøger. Rigtigt eller forkert, mennesker drømmer altid om mér, så de søde sange bliver kun til flér og det er sku da skørt.

Igen mærkes vi med smerte svie fra den røde rosenknops kærligheds-anarki.

alt det vi lære i livets skolegang er blot en entydig sang om socialarvens håb og
bank, med en sådan aggressiv iver, at jeg råder dig til, ikke engang at røre den med en ildtang.
Nå timerne er talte og dagene må halte, er det ikke hvor mange gange du faldte, men hvor langt du kom med kun det halve. 

Nu kan du tænke til det bliver dig en lænke, eller lade være med at vente og se hvor langt du kan flyve uden at tænke tanken i mente. Engang vil du se det, ved første bogstav i en kedelig bog, og grine af det tanke tændende klogskabs låg.

Et glimt af at blive blindet

Smeltet sammen på tværs af elektriske impulser og alkoholismens tilbageholdte lyster
deles der et øjeblik, imellem de farverige lygter og fritsvævende kropsvæsker, med pålagte facader fri for forandring og eftertanke.
Som den klareste stjerne på himlen, styrerne imod jorden med til side satte pligter dansende omkring i de rødglødende gnister, der til sammen udgør nattens 12 vidundere.

Imens to lys et andet sted bliver tændt og tre gamle fortryllende ord bliver glemt, formere der sig nye skæbner i ansigtssveden fra de selvtænkendes uopmærksomhed.
Poetiske visdomsord og barnløse barndomme skabes, i en verden hvor ensomme café-kaffekopper vægtes højere end den der må tigge for at få en, så velkommen til det ansvarsløse maskebal, der træder i stampe for at undgå at få krampe!