Den Første, Den Sidste Og Alt Der Imellem.

Tankernes farsering har altid indskrænket min levevis, trods det nu er dig der fylder min fantasi, må jeg erkende at jeg har tænkt alt for længe, udlevet for mange solrige nætter og desværre altid tænkt at morgendagen nok skal blive letter. 

Har ofret talløse timer i tågen blot for at lære hvordan tiden den kan skære i virkeligheden, så jeg kan holde mig vågen. har grædt tusinde tåre og lidt til, danset på kanten af kærlighedens sorgmodige spil. Har ofret roser i måneskin, fundet for længst glemte gloser bag dine øjnes blålige hyacint. 

 

Men fortæl mig hvor er du, når jeg drukner i gamle minder og forsvinder ind i mig selv til en kamp der glæder alle andre end dig, min ven.
Fortæl mig hvor mange tårer du har, måtte tælle, se falde og forsvinde igennem hovedpudens vakuum og oprinde for øjnende af en ny dags opstandelse! - Hvis mig dine dæmoner, for jeg ser kun engle! Og hvis mig regnbuerne i dit sind, lad mig komme helt derind, hvor du alting frygter og intet beskytter!..

For jeg har elsket dig længe, men glansbillede har fået en åbenlys flænge og hvis du forstår denne, så græd ej, for du er en del af mig. Men jeg savner dig, savner du mig?..                                                                                                                                                                                                                                        

To Tanker Tænker Hinanden Itu.

hvis bare du kunne se, hvis bare du kunne høre, hvis bare du kunne mærke den smerte der søder!..

Mange søde sange har klange der er bange for at blive hørt, Af en ad de mange andre der vandre med deres tanker i deres kedelig bøger. Rigtigt eller forkert, mennesker drømmer altid om mér, så de søde sange bliver kun til flér og det er sku da skørt.

Igen mærkes vi med smerte svie fra den røde rosenknops kærligheds-anarki.

alt det vi lære i livets skolegang er blot en entydig sang om socialarvens håb og
bank, med en sådan aggressiv iver, at jeg råder dig til, ikke engang at røre den med en ildtang.
Nå timerne er talte og dagene må halte, er det ikke hvor mange gange du faldte, men hvor langt du kom med kun det halve. 

Nu kan du tænke til det bliver dig en lænke, eller lade være med at vente og se hvor langt du kan flyve uden at tænke tanken i mente. Engang vil du se det, ved første bogstav i en kedelig bog, og grine af det tanke tændende klogskabs låg.