Tankernes farsering har altid indskrænket min levevis, trods det nu er dig der fylder min fantasi, må jeg erkende at jeg har tænkt alt for længe, udlevet for mange solrige nætter og desværre altid tænkt at morgendagen nok skal blive letter.
Har ofret talløse timer i tågen blot for at lære hvordan tiden den kan skære i virkeligheden, så jeg kan holde mig vågen. har grædt tusinde tåre og lidt til, danset på kanten af kærlighedens sorgmodige spil. Har ofret roser i måneskin, fundet for længst glemte gloser bag dine øjnes blålige hyacint.
Men fortæl mig hvor er du, når jeg drukner i gamle minder og forsvinder ind i mig selv til en kamp der glæder alle andre end dig, min ven.
Fortæl mig hvor mange tårer du har, måtte tælle, se falde og forsvinde igennem hovedpudens vakuum og oprinde for øjnende af en ny dags opstandelse! - Hvis mig dine dæmoner, for jeg ser kun engle! Og hvis mig regnbuerne i dit sind, lad mig komme helt derind, hvor du alting frygter og intet beskytter!..
Fortæl mig hvor mange tårer du har, måtte tælle, se falde og forsvinde igennem hovedpudens vakuum og oprinde for øjnende af en ny dags opstandelse! - Hvis mig dine dæmoner, for jeg ser kun engle! Og hvis mig regnbuerne i dit sind, lad mig komme helt derind, hvor du alting frygter og intet beskytter!..
Romantisk og sørgeligt, du er en god digter min ven. savner dig allerede :)
SvarSlet