Min identitet er spundet op på 4 tal og et slidt ord, der nu ligger og griner af mig oppe på kommunens kontor, er jeg intet andet end et tal i en talrække, med dertilhørende ble, sut og kugleramme?. Som et ord i en sætning, blandt tusinde andre er jeg glemt kort tid efter at rampelyset rammer.
For alting handler jo kun om gøre det man ikke burde gøre, men hvis bare der var en der turet stille sig op og sig at han ikke vil fører, for selve spillet er jo blevet spild og spildet spiller spillet med de ligegyldige liv, der alle tæller 7 dage ned til den næste episode Robinson aka fucking tidsfordriv.
Jeg kan se det på dig og dine indøvede tårer, du slås kun for at ligge øverst på den næste bore.
har du det ikke godt fortiden, jens?
SvarSlet