mandag den 2. maj 2011

Blod, Tåre og Knuste Drømme

Virkeligheden slår ned over øjeblikkets sjælefred og drukner fornuften i for længst glemte løfter, imens syreregnen blodtørstigt løber ned af kinderne på den jeg engang var, som om alt andet stadig er entakt, bortset fra husets vægge.
De spildte håb ransager mine minder, for rønnebær men de er ikke længere til at nå. Som når tiden suser forbi i de tidlige nattetimer og efterlader fortiden til beskuelse, men altid kun i brudstykker, For kun savnet står tilbage i asken fra de brændte broer.

Sensommerens kærligheds serenader, brænder sig fast bag min nethinde og udvisker gang på gang, verdenen omkring mig i et vandfarvelignende drømmespil, hvor nuancer og skygger danner billeder fra første gang jeg så den krystal blå nattehimmel.

Ord har magten til at puste liv, så når du siger de ting jeg altid har drømt om at kunne få over mine læber, så husk på at hvert et ord rammer mig i hjertet, for du taler den drøm der blev til virkelighed.  

Jeg kan ikke længere finde vej igennem natten, for lyset der skulle lede mig blinder mig, så jeg glemmer tid og sted.
 
Jeg sidder fast i de evige nætter, for tågen har endnu ikke lettet, men håber bare på at du er der når natten  engang forsvinder..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar