Jeg er den pinefulde legemliggørelse af drobblemoralens frisind, for når man høster melankoli kender man kun til sult. aner ikke hvem, hvad eller hvor kun savnen efter de oplyste stunder der hvor jeg ikke skulle tilsværte min samvittighed for at kunne fortælle det du vil høre, jeg har ikke længere noget at forkynde, har glemt hvordan livets skæve toner ska synges.
jeg sidder fastlåst i et vakuum af bedrøvelsens sødme og alting snore hurtigere end sidste gang jeg lod mine tanker vandre, sårbarheden trænger sig på, udeblivelsen af mine tankers notering, piner mig, ødelægger mig, dræber mig.
vi frygter, vi tænker, vi taler for at glemme vores lænker. det litterære bud på en junkie, melankoliens dusørjæger, afhængig af de ætsende tåre fra et hvert skybrud i hverdagens vaner..
desperationen fortrænger mine håb så jeg frygter ensomheden, for natten er så frygtelig lang når man forkynder de uelskedes sang.
Jeg taler med morgensolens forgyldte tunger som alle og alligevel ingen vælger at forstå midt i hverdagens ætsende forventninger.
Jeg er det bekræftende syndefald, gemt væk der hvor månens isnende stråler aldrig skinner..
- Er det dig eller mig?...
jeg sidder fastlåst i et vakuum af bedrøvelsens sødme og alting snore hurtigere end sidste gang jeg lod mine tanker vandre, sårbarheden trænger sig på, udeblivelsen af mine tankers notering, piner mig, ødelægger mig, dræber mig.
vi frygter, vi tænker, vi taler for at glemme vores lænker. det litterære bud på en junkie, melankoliens dusørjæger, afhængig af de ætsende tåre fra et hvert skybrud i hverdagens vaner..
desperationen fortrænger mine håb så jeg frygter ensomheden, for natten er så frygtelig lang når man forkynder de uelskedes sang.
Jeg taler med morgensolens forgyldte tunger som alle og alligevel ingen vælger at forstå midt i hverdagens ætsende forventninger.
Jeg er det bekræftende syndefald, gemt væk der hvor månens isnende stråler aldrig skinner..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar