Velkommen til endnu en fortælling fra den virkelighed der nok ikke er så anderledes din, blot skitse med andre tanker og farvelagt med andre drømme.
Hverdagens ledende stjerne begynder så små ironisk at opløse sig selv i de altædende tårer for enden af regnbuen, for hvert xenofobisk slag der truer med at knuse smilets fundament vokser der ny af afmagtens violette blomster frem i mit sind, som en hånlig erindring om at intet kan ændres før jeg ændre mig selv. Forvirringens tårefyldte ocean trænger ind igennem alle sprækker i mine glasskårs musarik lignende parader, imens nattens kolde stikkene blikke efterhånden har gennemhullet min fornuft til ukendelighed, prøver jeg at sælge skinnet på en drøm jeg nok aldrig får indhentet fra den synkende skude, efterladt til melankoliens begraftigelse af liv står jeg nu tilbage med et tomt smil og de tusinde forventningers åndedrag løbende isnende ned af ryggen.
Jeg har i forlang tid skubbet de ubeslutsomme beslutninger foran mig på livets stenede vej men nu står jeg ved en skillevej og drukner i ubesvarede nådesskrig fra mit moralske blodblad der så pinefyldt hiver spørgsmålene frem fra det nervøse blik der plager dit ansigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar