Jeg er blevet så træt, så træt af at vandre i blinde igennem det maskebal som normerne gemmer sig i..
jeg er så træt af bedrevidende fjolser der tror de kan se igennem mig på trods af den hærdede utilregnelighed som udgør min hverdag…
Jeg er så ligeglad, med alt jeres trivielle pis, at de blodrøde mure malet med normernes hjernemasse, er ved at vælte. .
Hvis mig jeres virkelighed og dernæst jeres drøm, lad dog være med at forkynde det foretrukne, og hvis mig virkeligheden, i stedet for at lade mig vandre i blinde, i færd med at skyde fluer ned med en kanon.. I gir mig kvalme…
Hvad er dette rationelle og fantastiske syn, i alle så modløse prøver at få solgt?.. I er som en udbrændt fantast, der er faret vild i et lysglimt fra i går, imens virkeligheden presser sig på, bag tømmermændenes behagelige bedøvelse, (som en aften foran Tv´et).. normernes sygelige tørst efter det euforiserende slør, er det der holder julet kørende i det fantasifulde eventyr, som vi nu alle engang drømmer os væk fra..
Som den dobbeltmoralske sangfugl, lever i jeres version af den forkyndende kærlighedssang, til illusionen bag facaden, men forskellen er blot at i ikke kan synge.. Hvis mig jeres ansigter, lad mig se de brændende øjne, lad mig høre de forpinte skrig, fra jeres tavse munde, der så sygeligt øremærker mit sind, som en gris i en slagte hal, så ska jeg fortælle historien om drengen, der voksede op under alt dette, hvis personlighed endte med at bange, for sit eget spejlbillede..
OG SÅ HOLD DOG JERES KÆFT MED ALLE JERES BEHOV, JEG GIDER IKKE HØRE PÅ DET……
Få en i en verden der drives af magtgale mænd, har du kun de rettigheder du selv tør tag, men er det prisen værd at tørlægge dit sind, for at købe en flaske vand? ..
hvis i absolut vil være ligesom de bedre vidne højrøvet idioter, som medie-helvede nu engang har skabt, så lad mig vise jer vejen, trin for trin, til i kommer helt derud hvor man fortrækker følelsen af livløshed, derude hvor håbløsheden er din eneste rejsekammerat, derude hvor tågen aldrig letter og skyggerne prikker til din samvittigheds lig…
jeg er så træt af bedrevidende fjolser der tror de kan se igennem mig på trods af den hærdede utilregnelighed som udgør min hverdag…
Jeg er så ligeglad, med alt jeres trivielle pis, at de blodrøde mure malet med normernes hjernemasse, er ved at vælte. .
Hvis mig jeres virkelighed og dernæst jeres drøm, lad dog være med at forkynde det foretrukne, og hvis mig virkeligheden, i stedet for at lade mig vandre i blinde, i færd med at skyde fluer ned med en kanon.. I gir mig kvalme…
Hvad er dette rationelle og fantastiske syn, i alle så modløse prøver at få solgt?.. I er som en udbrændt fantast, der er faret vild i et lysglimt fra i går, imens virkeligheden presser sig på, bag tømmermændenes behagelige bedøvelse, (som en aften foran Tv´et).. normernes sygelige tørst efter det euforiserende slør, er det der holder julet kørende i det fantasifulde eventyr, som vi nu alle engang drømmer os væk fra..
Som den dobbeltmoralske sangfugl, lever i jeres version af den forkyndende kærlighedssang, til illusionen bag facaden, men forskellen er blot at i ikke kan synge.. Hvis mig jeres ansigter, lad mig se de brændende øjne, lad mig høre de forpinte skrig, fra jeres tavse munde, der så sygeligt øremærker mit sind, som en gris i en slagte hal, så ska jeg fortælle historien om drengen, der voksede op under alt dette, hvis personlighed endte med at bange, for sit eget spejlbillede..
OG SÅ HOLD DOG JERES KÆFT MED ALLE JERES BEHOV, JEG GIDER IKKE HØRE PÅ DET……
Få en i en verden der drives af magtgale mænd, har du kun de rettigheder du selv tør tag, men er det prisen værd at tørlægge dit sind, for at købe en flaske vand? ..
hvis i absolut vil være ligesom de bedre vidne højrøvet idioter, som medie-helvede nu engang har skabt, så lad mig vise jer vejen, trin for trin, til i kommer helt derud hvor man fortrækker følelsen af livløshed, derude hvor håbløsheden er din eneste rejsekammerat, derude hvor tågen aldrig letter og skyggerne prikker til din samvittigheds lig…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar