Drømende Slør

Smerterne i brystet vokser, imens blandede følelser skyller ind over strandbredden og efterlader et spor af saltede tåre. energien i armene kræver retfærdiggørelse, i takt med månens sorthvide nuancer blotter blodsporet hen af melankoliens forfærde legemliggørelse. idiotiens fantast forsvinder i morgengryets brændende hav og jeg selv drukner i den masochistiske forfængelighed, som at vågne op i en fornuft der ikke er din egen, men tilhører skyggen for væggen.. jeg forbander følelsen af uvirkelighedens livløshed, som at se sig selv gå i søvne, men uden at kunne genkende ansigtet..