Jeg står i vandkanten, spejler mig i de fortabtes hav, imens refleksionen i det tjærelignede blodblad forkynder historier om engle og dæmoner fra en sælsom vinternat.
Alting ånder stilhed før stormen i glasset på mit skrivebord, imens den nedgående sol endnu engang drukner i depressions akse, velvidende at de lange skygger snart bryder fri fra tyngden af mine sko, for at fortære de knuste hjerter som melankoliens triste trubadur.
de dunkle smerter danner følelser som hører hjemme hos forræder, som skrig i natten fra de tusinde sjæle flyver jeg hvileløst hen over de åbne massegrave af de ansigtsløses forventninger, imens kontrasterne bliver lysere og skyggerne igen bliver lænket..
Alting ånder stilhed før stormen i glasset på mit skrivebord, imens den nedgående sol endnu engang drukner i depressions akse, velvidende at de lange skygger snart bryder fri fra tyngden af mine sko, for at fortære de knuste hjerter som melankoliens triste trubadur.
de dunkle smerter danner følelser som hører hjemme hos forræder, som skrig i natten fra de tusinde sjæle flyver jeg hvileløst hen over de åbne massegrave af de ansigtsløses forventninger, imens kontrasterne bliver lysere og skyggerne igen bliver lænket..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar