Fortidens koldsved hjemsøger mig imens genoplivede minder, grumt smiler til mig, bag de tunede ruder i det man engang kaldte min personlighed, jeg er forfærdet.. Fortrydelse fra fortiden jagter og nedslagter min samvittighed som et vildt dyr, som et skud flyvende på hadets vinger, pumper adrenalinen igennem min krop og får mig til at føle smerten fra det pedakoiske misfoster, der trygt ligger og sover, under tynden fra mine feriebilleder, af dumhederne på de 10 tågede minutter, jeg kan huske fra før solopgangen..
Jeg kan huske det iskolde skær fra håbets håbløse måne, den negative side af det ironiske omkring yin og yang?..
som en nedslået kæmpe forbander jeg virkelighedens jordbundenhed og spontant kaster mig ud i de følelsesfyldte bundløse hullers forbandelse og nyder stilheden i de 15 opreklameret minutter, der opholder samvittighedens smerter..
Fantasiens farvestrålende slange sætter sig omkring halsen på mit livs fornuften og danner flager af frygtens mistillid, der løber ned igennem de store sprækker i psykens spejlbillede, som set igennem en tåre fra samvittighedens maskebal, dannes der grå silhuetter fra fortidens forventninger, som fast frosset i et kys fra de for længst rødnede læber..
Jeg husker kun fremtid, nuet og fortiden har tågens isblå øjne stenet til døde, jeg forbander fremtid, for den rene tanke om fremtid er ligesom at få at vide hvor du skal hen men have glemt hvor du kom fra og af hvilke veje du skal gå, tiden forsvinder imens de ambiverlente tankerne byder på endnu en druktur i det freakshow som vi nu alle engang går rundt i..
Jeg kan huske det iskolde skær fra håbets håbløse måne, den negative side af det ironiske omkring yin og yang?..
som en nedslået kæmpe forbander jeg virkelighedens jordbundenhed og spontant kaster mig ud i de følelsesfyldte bundløse hullers forbandelse og nyder stilheden i de 15 opreklameret minutter, der opholder samvittighedens smerter..
Fantasiens farvestrålende slange sætter sig omkring halsen på mit livs fornuften og danner flager af frygtens mistillid, der løber ned igennem de store sprækker i psykens spejlbillede, som set igennem en tåre fra samvittighedens maskebal, dannes der grå silhuetter fra fortidens forventninger, som fast frosset i et kys fra de for længst rødnede læber..
Jeg husker kun fremtid, nuet og fortiden har tågens isblå øjne stenet til døde, jeg forbander fremtid, for den rene tanke om fremtid er ligesom at få at vide hvor du skal hen men have glemt hvor du kom fra og af hvilke veje du skal gå, tiden forsvinder imens de ambiverlente tankerne byder på endnu en druktur i det freakshow som vi nu alle engang går rundt i..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar