Navnløse ansigter, som bøgerne på hylden ligner hinanden, blot med forskellige slutninger..
Jeg sidder i mængden af de tvekønnedes hjerteløse kroppe imens melankolien hænger tykt i luften, som lagt under baggrundsstøjen af de tusinde skrig i tågen. Fra sekundet af den objektives virkelighed ser jeg de ensomme sidde i flok, men konstant tale forbi hinanden. De herreløse skygger fra tilværelsen jagter fornuftens stemme, men de sorthvide nuancer tørlægger gang på gang deres sind og efterlader de menneskeskabte misfostre til beskuelse, i håbet om at vende tilbage til nulpunktet i denne dæmoniske tilværelse.
Normernes pisgule væg smadrer konstant et hvert håb fra en skæv person om selvanerkendelsens sjælefred, men eksistenses forståelse af fred går gennem krig. Dette tyktflydende magtbegær fremmer overdrivelse og ikke forståelse. Så når man siger, at vi lever i en syg verden, er det måske mere en bjørnetjeneste, når virkelighedens dunkle syn afslører sadismen i vores ellers så idylliske spejlbillede.
Solen går ned og efterlader ringe i vandet, mens en hver skarp kant bliver slebet lige, i takt med at assimilationen af det farverige skrider frem, efterlades der udsigter, der minder om en dårlig drøm. Ingen navnløse ansigter, men masser af tvekønnede kroppe, der udfører hjerteløse handlinger. Værdierne i livet er lige så forskellige som honningblomsterne på engen, men den samlede nektar giver lige meget glæde, så hvorfor bekymre sig om antallet af blade??..
Jeg sidder i mængden af de tvekønnedes hjerteløse kroppe imens melankolien hænger tykt i luften, som lagt under baggrundsstøjen af de tusinde skrig i tågen. Fra sekundet af den objektives virkelighed ser jeg de ensomme sidde i flok, men konstant tale forbi hinanden. De herreløse skygger fra tilværelsen jagter fornuftens stemme, men de sorthvide nuancer tørlægger gang på gang deres sind og efterlader de menneskeskabte misfostre til beskuelse, i håbet om at vende tilbage til nulpunktet i denne dæmoniske tilværelse.
Normernes pisgule væg smadrer konstant et hvert håb fra en skæv person om selvanerkendelsens sjælefred, men eksistenses forståelse af fred går gennem krig. Dette tyktflydende magtbegær fremmer overdrivelse og ikke forståelse. Så når man siger, at vi lever i en syg verden, er det måske mere en bjørnetjeneste, når virkelighedens dunkle syn afslører sadismen i vores ellers så idylliske spejlbillede.
Solen går ned og efterlader ringe i vandet, mens en hver skarp kant bliver slebet lige, i takt med at assimilationen af det farverige skrider frem, efterlades der udsigter, der minder om en dårlig drøm. Ingen navnløse ansigter, men masser af tvekønnede kroppe, der udfører hjerteløse handlinger. Værdierne i livet er lige så forskellige som honningblomsterne på engen, men den samlede nektar giver lige meget glæde, så hvorfor bekymre sig om antallet af blade??..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar